På sporet af den tabte tid: forfatter, oversættelse, handling

Der er bøger, man hører om hele livet, men aldrig helt får taget hul på – Marcel Prousts På sporet af den tabte tid er en af dem: syv bind, over 3.000 sider, og en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede. Denne guide giver dig styr på forfatteren, den danske oversættelse, handlingen i hvert bind, og hvorfor værket stadig betragtes som uomgængeligt.

Forfatter: Marcel Proust ·
Antal bind: 7 ·
Første udgivelse: 1913 ·
Sidste udgivelse: 1927 ·
Originaltitel: À la Recherche du temps perdu ·
Genre: Modernistisk roman

Her er de centrale fakta samlet i en overskuelig tabel.

Hvilken fransk forfatter skrev på sporet af den tabte tid?

Marcel Prousts liv og tid

Svaret er Marcel Proust, født i 1871 i Paris og død i 1922. Han voksede op i en velstående, kultiveret familie, hvilket gav ham adgang til de borgerlige saloner, der senere blev kulissen for store dele af hans forfatterskab. Proust led af svær astma fra barnsben, hvilket tvang ham til lange perioder med isolation – en tilstand, der ifølge litteraturhistorikere i høj grad formede hans intense indadskuende skrivestil (Wikipedia – encyklopædisk opslag).

Prousts forfatterskab og betydning

Ud over På sporet af den tabte tid skrev Proust essays, kritikker og oversatte den engelske kunstkritiker John Ruskin. Men det er romanserien, der cementerede hans plads i litteraturhistorien. Værket betragtes bredt som et højdepunkt inden for modernistisk litteratur, på linje med James Joyce’ Ulysses og Virginia Woolfs værker (Proust-selskabet – dansk forening til fremme af Proust-studier).

Kort sagt: Marcel Proust, født 1871, død 1922, er manden bag På sporet af den tabte tid. Hans sygdom og isolation blev drivkraften bag et af modernismens absolutte hovedværker.

Hvem har oversat på sporet af den tabte tid?

Den danske oversættelse ved Else Henneberg Pedersen

På sporet af den tabte tid findes i to større danske oversættelser. Den første kom på Martins Forlag i 1932–1938, oversat af fem forskellige personer, og udkom i 13 bind under titlen Paa Sporet efter den tabte Tid. Den anden, og den der oftest sælges i dag, er Multivers-oversættelsen fra 2006–2014, stykket sammen af en håndfuld oversættere: Else Henneberg Pedersen, Peter Borum, Niels Lyngsø og Lars Bonnevie (Finespind – dansk litteraturblog).

Oversættelsens historie og udgivelse

Multivers genudgav i oktober 2018 hele værket i en 7-binds paperback-udgave, der kun sælges samlet som sæt. Denne udgave anses i dag for at være standardudgaven på dansk (Finespind – dansk litteraturblog). Det betyder, at den danske læser i dag har et samlet og gennemredigeret værk, modsat den spredte 13-bindsudgave fra 1930’erne.

Det betyder, at læseren har en moderne standardudgave at forholde sig til.

Hvad handler på sporet af den tabte tid om?

Handlingen i hovedtræk

Romanen følger en navnløs fortæller, der fra sin seng i Paris genkalder sig scener fra sin barndom i Combray (et fiktivt landdistrikt), sit ungdomsliv i de mondæne saloner og sine komplicerede kærlighedsforhold. Der er ikke én sammenhængende handling; i stedet er værket bygget op omkring erindringsbilleder, tankestrømme og psykologiske analyser. En af de mest berømte scener er fortællerens barndomsoplevelse med en madeleinekage dyppet i te – et øjeblik, der udløser en strøm af ufrivillige erindringer (Bognoter – dansk litteraturplatform).

Temaer: erindring, tid og kærlighed

Værket kredser om tre store temaer: erindring (hvordan fortiden lever videre i os), tid (dens ubønhørlige gang og vores forgæves forsøg på at gribe den) og kærlighed (som Proust skildrer som en kombination af besættelse, jalousi og idealisering). Litteratursiden (dansk litteraturmagasin) kalder det et “psykologisk og sprogligt mesterværk om kærligheden i alle dens mange skikkelser og om den evige jagt på de vidunderlige øjeblikke.”

Det betyder: Læseren skal ikke forvente en klassisk historie med begyndelse, midte og slutning. I stedet får man en næsten musikalsk komposition af scener og refleksioner, der tilsammen skaber et portræt af et menneskeliv set indefra.

Hvor mange bind består på sporet af den tabte tid af?

Oversigt over de syv bind

Syv bind er tallet. Og selv om den oprindelige franske udgivelse og den første danske oversættelse havde flere delbind, er standardinddelingen i dag syv.

• Swanns verden (1913)
• I skyggen af unge piger i blomst (1918)
• Guermantes’ verden (1920–1921)
• Sodoma og Gomorra (1921–1922)
• Fangen (1923, posthumt)
• Albertine forsvundet (1925, posthumt)
• Den genfundne tid (1927, posthumt)

Udgivelsesår for hvert bind

Proust nåede at få de fire første bind udgivet, inden han døde i 1922. Resten blev redigeret og udgivet posthumt af familien. Den genfundne tid, det syvende og afsluttende bind, udkom først i 1927 (Proust-selskabet – dansk forening for Proust).

Det betyder, at læseren har et komplet værk i en moderne, tilgængelig rækkefølge.

Hvorfor er på sporet af den tabte tid et vigtigt værk?

Indflydelse på moderne litteratur

Værket betragtes bredt som et af de vigtigste modernistiske værker. Det har haft direkte indflydelse på forfattere som Virginia Woolf, James Joyce, Samuel Beckett og Vladimir Nabokov. Prousts brug af ufrivillig erindring – tanken om at fortiden ikke genkaldes viljemæssigt, men udløses af sanseindtryk – har inspireret generationer af forfattere (Wikipedia).

Kulturel og kritisk betydning

Værket roses konsekvent for sin psykologiske dybde og innovative fortælleteknik. Sproget er både præcist og poetisk, og evnen til at analysere menneskelige følelser og sociale mekanismer er nærmest overmenneskelig. Litteratursiden (dansk litteraturmagasin) bemærker, at “der findes næppe en mere indfølt skildring af kærlighedens væsen og tidens ubarmhjertige gang.”

Det betyder, at læsere, der investerer tid, bliver belønnet med en enestående indsigt.

Tidslinje: Proust og På sporet af den tabte tid

Bekræftede fakta

• Marcel Proust er forfatteren. (Wikipedia)
• Værket består af 7 bind. (Finespind)
• Første bind udkom i 1913, sidste i 1927. (Proust-selskabet)
• Else Henneberg Pedersen står for den danske oversættelse i Multivers-udgaven. (Finespind)

Hvad er uklart

• Præcise salgstal på verdensplan er ikke angivet i de givne kilder.
• Proust arbejdede på værket i omkring 14 år, men præcise startår er usikkert. (Wikipedia)
• Det er uklart, om værket havde direkte indflydelse på Virginia Woolf og James Joyce. (Wikipedia)
• Prousts astmadiagnose og isolationsgrad er kun delvist dokumenteret. (Wikipedia)

Citater og perspektiver

“Psykologisk og sprogligt mesterværk om kærligheden i alle dens mange skikkelser og om den evige jagt på de vidunderlige øjeblikke.”

– Litteratursiden (dansk litteraturmagasin)

“Der findes næppe en mere indfølt skildring af kærlighedens væsen og tidens ubarmhjertige gang.”

– Litteratursiden (dansk litteraturmagasin)

“Proust er en af de forfattere, man vender tilbage til hele livet. Hver gang opdager man noget nyt.”

– Bognoter (dansk litteraturplatform)

Opsummering

At læse På sporet af den tabte tid er ikke en forpligtelse – det er en investering i en anden måde at forstå tid og erindring på. For den danske læser er vejen banet: Multivers’ 7-binds sæt i Else Henneberg Pedersens oversættelse giver adgang til værket som en samlet helhed, redigeret med moderne sprogøre. Hvis du først giver dig tid til Prousts rytme, opdager du, at de 3.000 sider ikke er længere, end de skal være – de er præcis så lange, som livet føles, når man virkelig stopper op og mærker det. For den danske læser er valget klart: Multivers-udgaven, eller også lader du være.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Det ender med os: Handling, læserækkefølge, film og kontrovers
• Alt det der var dig: Tekst, betydning og historie